• Ro
  • Glæde
  • Overskud

Hvordan hjælper man børn med angst?

Har dit barn angst?

Du kender sikkert følelsen fra egen krop. Pludselig hjertebanken, ondt i maven, det suser af svimmelhed i hele kroppen. Det er nogle af de fysiske symptomer på en af kroppens forsvarsreaktioner, også kendt som angst. Selvom reaktionen er helt naturlig og er udviklet for at hjælpe os, kan den også opstå som en falsk alarm, hvor vi reagerer med angst på en tilsyneladende harmløs situation. Og det er meget ubehageligt, for både voksne og børn.

Det kan som forældre være svært at opleve sit barn være angst. Fordi følelsen både påvirker barnets krop og tanker, vil det også påvirke deres handlinger. Når angsten opstår vil de gøre alt for at undgå den fare, de oplever og forsøge at sikre sig bedst muligt imod den. Reaktionerne varierer fra barn til barn og afhænger ikke nødvendigvis af forældrene. Børn, hvis hjemmeliv er godt og trygt, kan også opleve angst.

Oplever du, at dit barn reagerer anderledes? Så kan du her læse mere om børns reaktioner, når de mistrives –  Børn og stressreaktioner

Hvad kan du gøre som forældre?

En vigtig del af håndtering af et barn, der oplever angst, er at vise dem støtte og forståelse i deres ubehag. Kan du derigennem hjælpe barnet til en oplevelse af, at de klarer situationen, kan den erfaring hjælpe med at forhindre, at barnet fastholder adfærden og angsten for den situation i fremtiden. Du skal selvfølgelig ikke tvinge dit barn ud i ubehagelige situationer, men det har stor betydning for barnets udvikling, at de har voksne, særligt forældre, der støtter dem i at overkomme den ubehagelige situation. Derfor kan det især hjælpe, hvis du hjælper dem til at overkomme angsten, ved at støtte dem i at tage situationen et lille skridt ad gangen.

Hvorfor vælge hypnoseterapi?

Forskning viser, at mindfulness i høj grad hjælper både unge og børn til at mestre stressende og angstprovokerende situationer.

Hvorunder særligt, to ting har vist sig vigtige i etableringen deraf; hjemmeøvelser og tilkoblingen til en ekspert med stærk erfaring i udøvelsen af den givne praksis. Det er netop de to ting, jeg kan hjælpe dig med.

Vores selvhypnose forløb bygger på mine mange års erfaring i egen klinik og et ønske om at hjælpe flere til at kunne hjælpe sig selv.

Nysgerrig på mere viden om hvordan hypnose er en effektiv hjælp mod angst? Læs mere her – Hypnose mod angst

Hvorfor er angst blevet så udbredt?

Der har på det seneste været særligt fokus på børn og unges trivsel eller nærmere den stigende mistrivsel. Børns Vilkår meddelte blandt andet i september 2022, at børn og unge ikke føler, de kan leve op til de forventninger, de møder fra deres omverden. Uanset om det er fordi de har svært ved at skilles fra deres forældre, at sove alene i mørke eller ikke er komfortable omkring fremmede eller mange mennesker.

Angsten kan opstå som enkelttilfælde eller som mere vedholdende og næsten invaliderende oplevelser. Det kan gøre det svært at leve et ’normalt’ liv med skole, venner og fritidsinteresser. Jo større indvirkning følelsen får på barnets liv, desto vigtigere bliver det at søge hjælp.