• Ro
  • Glæde
  • Overskud

Børn og stress – hvordan forhindrer vi det?

Af; Natja Cecilie Beck, mor til to små piger

Hvordan forhindrer vi, at vores børns farverige og fantasifulde sind, bliver præget af stress? Hvordan hjælper vi som forældre bedst muligt vores børn, til at blive der hvor de er i deres essens – der hvor de blomstre.
Som forældre er vi meget opmærksomme på vores børns helbred, og på hvordan de begår sig i verden. Vi søger positive måder, hvorpå vi kan imødekomme de frustrationer vores børn udtrykker, og vi reagere når vores børn udviser behov for støtte.

Fysisk, psykisk & adfærdsmæssigt

Børn kan reagere både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt. Her er det, at vi som forældre skal være opmærksomme og reagere på, den måde deres kropslige adfærd forandres. For eksempel;

  • At de oftere har ondt i maven
  • Har hovedpine
  • Har en ændret appetit
  • Udviser en uro i kroppen

Hvis de pludseligt agerer mere indadvendt, og deres humør ændres, ved for eksempel;

  • At være kede af det
  • At være mere irritable
  • Har sværere ved koncentration
  • Virker mere sårbar og bekymret

Udover de fysiske og psykiske tegn de kan udvise, kan deres adfærd også ændres. De adfærdsmæssige tegn kan for eksempel være;

  • At de virker mere uoplagte
  • At deres vejrtrækning bliver hurtigere og ude af takt
  • At de udviser større aggression
  • At de har vedvarende søvnproblemer

Som forældre har vi stor indflydelse på barnets tilværelse, og har derfor også større mulighed for at hjælpe dem. For at få dem tilbage til det sted, hvor de har det godt, og ikke lever i usikkerhed eller ensomhed. Hvor de blomstrer, som børn skal♡

Vores børn afspejler hvordan vi, som forældre agerer. Hvordan vi begår os i den store verden, og hvordan vi ser på os selv. ”For at være en god forælder, skal jeg være god ved mig selv”
Et udsagn jeg tit selv er blevet mindet om, og som jeg først rigtigt forstår, efter at have været mor i nu 2,5 år. For hvordan skal jeg kunne fortælle min datter, at hendes selvbillede er helt unikt, at hun er smuk og dejlig, hvis jeg lige ved siden af hende udviser usikkerhed og utilfredshed, overfor mig selv? Hun ser mig og hun kopierer mig – for jeg er hendes forbillede.

De små hjerter og deres positive tilgang♡

Forskning viser, at børn helt ned til 1 – 3 årsalderen oplever forhøjet stress-niveau. Hvordan kan så små mennesker, påtage sig et forhøjet stress-niveau, før de har været ude og mærke på verden? Hvordan kan vi ændre vores negative tilgang, vores tanker og imødekomme problemerne på en mere positiv måde? For at vi kan give vores børn de bedste forudsætninger, behøver vi ikke at skærpe dem fra omverden, holde dem væk fra teknologi eller sociale medier, vi behøver blot at passe på dem, og værne om deres sind. Vise dem at med gentagelser, kan vi bevare vores mindset positivt, og på den måde se verden i farver. Ved at vi viser dem en positiv tilgang, gentagende gange, så vil vores børn efterligne den positive tilgang.

Dans dig glad❣

Herhjemme hører vi altid musik, radioen kører nonstop, og når der kommer et nummer, som jeg eller en af de andre synes godt om, så danser vi. Min datter på 2,5 danser altid når der er musik – for det har vi altid gjort.

Vi fødes som små, uskyldige mennesker. Vi har så meget kærlighed og tillid til verden. Til de omgivelser vi fødes ind i. Her kommer forælderen igen ind som beskytter, og skal vise barnet verden på en måde, hvor barnet bevare sin selvtillid og selvkærlighed.
Vi lever i en verden, hvor vi ofte har for travlt, til de små detaljer i hverdagen. Til at vente på at den 2-årige får trøjen på, som for fjerde gang nu, blev vendt forkert. Til at grine af grisetæer, og på en kærlig og anerkendende måde fortælle, at de vender da vist forkert.
Vores børn er – hvad vi er.

Hypnosens magi

Gennem hypnoterapi, findes nogle redskaber og værktøjer, som formår at trænge ind, til barnets underbevidsthed. Derfra skabes nogle mekanismer, som skaber ro i barnet. Når vi finder den ro frem, vil vi hurtigt kunne se vores barn forandres. At barnet falder på plads, bliver sig selv og kan være til. Barnet finder hen til sin essens. Hen til den selvtillid, selvkærlighed og tillid til omverdenen som det fødes med. Derhen hvor stress ikke er en del af barnet. Hypnose er en større del af vores hverdag, end vi måske er klar over. Vores hjerne besidder 5 forskellige former for hjernebølger, og når at hjernen er der hvor den er i ro, accept og tilfredshed så er vi der, hvor alle 5 hjernebølger skaber harmoni.

I løbet af en dagligdag bliver vi alle, børn som voksne, sat ud i forskellige situationer, der hver har berøring med vores hjernebølger. Det betyder, at når vi for eksempel sætter os i sofaen, for at slappe af efter en lang dag i institution eller på arbejde, så svæver hjernebølgerne på alfa-bølgerne, som er en mere afslappet tilstand. Mens vi sidder her vil vi typisk – i mere eller mindre ubevidsthed – reflektere over dagen, hvilket får Theta-bølgerne til at svæve med. Når de to hjernebølger svæver rundt, og er lidt mere styrende end de tre andre, så befinder vi os i hypnose tilstand. Helt ubevidst. Det betyder, at det at vælge hypnoterapi, måske for nogle, vil være nemmere fordi vores hjerne allerede kender til det stadie, som vi bliver guidet hen til.
Det kan for nogle børn have stor effektivitet, da de på denne måde, ikke vil skulle tage stilling til eller forholde sig til, hvad de skal – for kroppen kender det. Det ligger i os. De skal bare slappe af♡