Fra eksamensangst til eksamensglæde
Skrevet af Signe Christensen, 27 år, med masser af eksamenserfaring.
Eksamensangst behøver ikke at styre dig
Eksamensperioder kan være en udfordrende tid for mange. Tankerne kører på højtryk, nervøsiteten melder sig, og det føles pludselig som om, at alt står på spil.
Men eksamensangst er ikke bare nervøsitet. Det kan føles som en mur af uro, hjertebanken og bekymringer, der blokerer for al den viden, du ellers har arbejdet så hårdt på at lære. Måske går klappen ned, eller du føler, at du ikke slår til – men det behøver ikke at være sådan.
Hvorfor opstår eksamensangst?
Angsten kommer ofte fra en frygt for at fejle eller ikke leve op til sine egne eller andres forventninger. Negative erfaringer fra tidligere eksamener kan også spille ind og skabe en følelse af, at det hele kan gå galt igen. Hjernen aktiverer så kroppens alarmberedskab, som om du står overfor en fare – og det gør det svært at finde ro og fokus.
Vejen mod en roligere eksamen
Det første skridt er at forstå og huske dig selv på, at eksamensangst ikke definerer dig. Med de rette redskaber kan du ændre måden, din hjerne og krop reagerer på.
Hypnose kan være en effektiv metode til at håndtere eksamensangst. Ved hjælp af lydfiler, der fokuserer på afslapning og selvtillid, kan du gradvist opbygge en ny oplevelse af ro og styrke. Jo mere du lytter, desto mere afslappet bliver du – og jo lettere bliver det at bevare overblikket til eksamen.
Sådan hjælper hypnose
Hypnose hjælper dig med at slappe af, mens du arbejder med dine tanker. Du kan lære at styrke din selvtillid, ændre negative overbevisninger og finde ind til den ro, du har brug for. Når eksamen nærmer sig, vil du opleve, at angsten fylder mindre, du tror mere på dig selv og du kan fokusere på det vigtigste: nemlig at vise, hvad du kan. Ja, måske ligefrem begynde at glæde dig til eksamen.
Er eksamensangst en udfordring for dig eller én, du holder af?
I EGIILAs unge-, voksen- og familiepakker finder du en hypnoselydfil mod eksamensangst, der kan hjælpe enhver med at finde sin indre styrke og gøre eksamensperioden mere afslappet og overskuelig. Tag et kig på pakkerne og opdag, hvad der passer bedst til dine behov.