Trustpilot
  • Ro
  • Glæde
  • Overskud

Børns puttetid

3 fejl du laver når du putter dine børn

Her vil jeg hjælpe dig til at få en nemmere putte tid for både dig og dine børn. Mange forældre laver nemlig disse klassiske fejl, som gør putte tjansen til en mindre god oplevelse.

Du ved allerede godt hvor vigtigt det er at dine kære små får sin gode søvn. Så vil det ikke bare være lækkert hvis dit barn næsten selv bad om at komme i seng og blive puttet J ultimativ drømme scenarie……det kan jeg ikke love, men dette her vil hjælpe:

FEJL 1: Du starter med at spørge din partner om: ”hvem er det der putter i dag, var det ikke din tur, jeg gjorde det sidst, tager du den lige?” eller noget i den stil.

Dit barn lytter med og mærker allerede der er en forhandling i gang, om noget der ikke er rart, som egentlig gerne vil undgås af dig som forælder. Ups, det signalerer fra start af at putte = noget man helst skal undgå.

Hvis du virkelig behøver at spørge, kan du jo sige” det må være mig der er den Heldige Hygge- Putter i dag” ( eller find på noget endnu mere genialt, blot mit bedste bud J)

FEJL 2: Du fortæller højt til dit barn og familien, alt det du føler du skal nå, måske både inden puttetid men også i løbet af hele dagen. Resultat: du er ikke afslappet, stresser nemt rundt og det smitter af på dit barn. Bekymringer de smitter som en steppe brand i familien, så dine børn bliver også nemmere bekymret. Og når vi er trætte så stiger bekymringerne også, fx kan barnet blive bekymret for at sove alene, sove i mørke eller lign. Jeg siger ikke at det er det der sker. Men at det kan ske. Og du vil som forælder også være mere bekymret for om dit barn nu sover….det er skruen uden ende.

Så ro på, alle skal ordne ting i løbet af en dag, det er helt normalt. Jo mere rolig du er, jo mere rolig er dit barn. Har du selv et godt søvn mønster? Så kig også indad på dig selv, har du selv brug for en justering?

FEJL 3: Du lader barnet styre for meget af putning. Fx ved at stille alt for mange spørgsmål: Er du klar til at komme i seng? Hvilken natdragt vil du have på? Hvem skal børste dine tænder? Er du sulten? Er du tørstig inden? Vil du ligge ned med det samme? Hvor skal jeg sidde, er det fint jeg sidder her på kanten? Etc….

Alt for mange beslutninger dit barn skal tage stilling til, pludselig bliver det barnet der skal beslutte processen, i stedet for dig. Meget mere trygt for dit barn hvis det kan mærke at du har overblik og viser vejen. Selvfølgelig kan barnet være med til at bestemme fx hvilken yndlings bamse der skal puttes med. Mener blot at det er vigtigt at du beholder din forælder rolle, så der ikke bliver byttet om på rollerne.

Bedre at du viser dit barn at du har styr på det, der er faste sovetider og rytmer, så du virker rolig og sikker på processen. I tager en hyggelig godnat historie sammen, du læser roligt og mere og mere langsomt op. Det virker også beroligende for dit barn.

Håber du kan bruge mine råd. Du kan også give dit barn en godnat historie i form af en lille børne hypnose fortælling, der giver ro, glæde og styrker barnets selvværd. De fleste børn hører den ikke færdig, fordi de allerede falder i søvn inden. Mange børn bliver endda så glade for det, at de selv spørger efter at du sætter det på. Det er i hvert til fælde de tilbagemeldinger jeg får fra forældrene J

God putte tid fra mig J

 

Kærligst godnat Marianne

børn hypnose
Billede