Hypnosetilstanden og suggestioner(forslag) har været brugt i helbredende øjemed i flere tusind år.
De første historiske oplysninger om anvendelse af hypnose menes at stamme fra Egypten, så tidligt som 3-4.000 år f.Kr. Omkring år 1800 blev der i Grækenland udgravet en række stentavler, nu kendt under navnet Votivtavlerne, stammende fra det 3. og 4. århundrede f. Kr. Tavlerne blev anvendt som offergaver efter helbredelser, og angiver både i skrift og billeder, hvordan der blandt de forskellige behandlingsformer også har været anvendt hypnose.
Hypnosen og Freuds psykoanalyse
Den moderne form for hypnoseterapi er tæt sammenflettet med Sigmund Freuds (1856-1936) og C.G. Jungs (1875-1961) psykologiske modeller. Både Freud og Jung studerede hypnose og hypnoseterapi. Især Freud var overbevist om hypnosens virkning ift. at nå de lag i psyken, som ellers ikke er umiddelbart tilgængelige. I begyndelsen af sin karriere anvendte Freud sig af hypnose i behandlingen af sine patienter. Han var bl.a. blevet inspireret af den danske hypnotisør, Carl Hansen, som i 1880 kom til Wien for at demonstrere hypnose. Senere i 1885 studerede Freud et år hos den berømte læge Jean Charcot (1825-1893) i Paris. Charcot var specielt blevet kendt for sin anvendelse af hypnose i behandlingen af hysterikere (i dag kendt som panikangst). Ifølge Charcot lå der psykiske problemer eller konflikter bag de hysteriske symptomer, som kunne afdækkes ved hjælp af hypnose. Freud var dog ikke selv en særlig god hypnotisør og gik efterhånden bort fra anvendelsen af hypnose. På trods af dette står psykoanalysen i stor gæld til hypnosen. (Her tænkes særligt på hypnosens gamle form, somnambulismen eller den meget dybe trance, hvor man udnytter patientens indre viden om sin sygdom, og hvor det er patienten, som stiller diagnosen, og senere ved hjælp af sin psykosomatiske formåen bliver i stand til at kurere sig selv. Det var bl.a. dette, Charcot gjorde brug af i sine behandlinger. Den psykoanalytiske briks, hvor patienten ligger afslappet og frit associerer, er i øvrigt også reminiscenser af den hypnotiske behandling)
Se hvad forskning siger om hypnose : https://videnskab.dk/krop-sundhed/hypnose-det-viser-forskningen-om-effekten
Anerkendt behandlingsform
Allerede i begyndelsen af 1880’erne, forskede den første danske psykologiprofessor og senere stifter af Psykologisk Laboratorium, Dr. Phil Alfred Lehmann (1858-1921), i hypnose. Han skrev bøger om hypnose som normaltilstand og i 1889 udgav han bogen “Hypnosen og de dermed beslægtede normale tilstande”, og i sit berømte værk “Overtro og Trolddom” fra 1893 tilegner han to lange kapitler til emnet hypnose og suggestion.
I mange år var hypnose imidlertid ikke accepteret hverken som redskab i forbindelse med anden terapi eller som selvstændig, helbredende terapiform. Men med den amerikanske psykiater Milton H. Erickson (1901-1980) fik hypnoterapien endelig en teori samt teserne:
“Hypnose er en tilstand med speciel bevidsthed og modtagelighed overfor ideer…speciel villighed til at undersøge ideer for deres iboende værdi”
og
“Hypnose/trance er en tilstand af intens og snævert fokuseret opmærksomhed, en tilstand hvor klienten lægger mærke til det, der er umiddelbart vigtigt“.
I USA er hypnoseterapi nu anerkendt og hypnosetilstanden bliver brugt f.eks. som anæstesi på hospitaler. I årene omkring 2000 blev det også i Danmark en almindeligt anerkendt, nærmest moderne, behandlingsform, og den danske grundbog i hypnoterapi, “Hypnose og hypnoterapi”, skrevet af den århusianskelægeJens-Jørgen Gravesen, blev udgivet på forlaget Klim i 2004.
Læs mere om Milton H. Erickson og hans betydning for den moderne hypnoterapi her: http://www.historyofhypnosis.org/milton-erickson.html
